Røntgenundersøgelser hos Østerbrogades Dyrlæger


Digitalt røntgen til diagnostik af lidelser i knoglesystemet, mave-tarmkanalen, blæren m.m.

Diagnostisk Røntgen

Hos Østerbrogades Dyrlæger råder vi over digitalt røntgen og tager billeder til udredning af haltheder og lidelser i knoglesystemet primært hos hund og kat, men også hos gnavere og andre eksotiske dyr såsom krybdyr og fugle.
 
Vi foretager også både almindelig røntgen og kontrastrøntgen til diagnostik af lidelser i mave/tarmkanalen. Desuden tager vi billeder af blæren ved mistanke om blæresten og forud for en eventuel blærestensoperation.



Røntgen til Dansk Kennel Klub

Begge vores dyrlæger er godkendte til at tage røntgenbilleder til AA, HD og OCD godkendelse hos Dansk Kennel Klub (DKK).

Da din hund skal ligge helt stille, mens vi tager røntgenbillederne, er det nødvendigt at give din hund noget beroligende medicin. Derfor beder vi dig om at møde med din hund fastet, det vil sige, at den gerne må have adgang til vand, men må ikke have fået noget at spise på selve dagen for røntgenoptagelsen.

Det er meget vigtigt, at du selv får fat i de nødvendige papirer fra DKK's hjemmeside. Vi kan ikke tage røntgenbillederne uden papirerne.

Læs mere på Dansk Kennel Klub.



Netdyredoktors nyhedsbrev Vi er en del af VetFamily, som står bag Netdyredoktor. Få nyheder om kæledyrs sundhed, symptomer og behandling.

Du modtager faglig information, tips og tricks og gode tilbud 2-4 gange om måneden. Nye abonnenter får en rabatkode på 10% til webshoppen.