ID-mærkning af hunde og katte


Hvornår skal du ID-mærke?

ID-mærkning af hund

Hunde skal lovpligtigt være ID mærket og registreret i Dansk Hunderegister, inden de er 8 uger gamle. Hos Østerbrogades Dyrlæger benytter vi chipmærkning, som også er nødvendig, hvis man vil rejse til udlandet. Chippen sidder i en kanyle, så den kan skydes ind under huden, uden det er nødvendigt at bedøve hunden.

Hundens chipnummer registrerer vi i Dansk Hunderegister, og du får en kvittering af os, som er et midlertidig registreringsbevis, indtil du modtager det egentlige bevis fra Dansk Hunderegister.
Læs mere på: www.hunderegister.dk.



ID-mærkning af kat

Katte er traditionelt blevet ID mærket med øretatoveringer, dog vinder chipmærkning mere frem, især fordi det ikke er nødvendigt at bedøve katten for at chipmærke den.

Chipmærkningen foregår på samme måde på kat som på hund; med en kanyle som skyder chippen ind under huden på katten på samme måde som ved en vaccination. Chippen kan aflæses af enhver, der har en scanner såsom dyrlæger, Falck, politiet og toldvæsnet.

Fordelen ved øremærkning er, at man se, at katten er mærket uden at skulle bruge en scanner, men skal man rejse med katten kræves chip.

Kattens øremærke/chipmærke bliver registreret hos Det Danske Katteregister. Læs mere på: www.katteregister.dk.



Netdyredoktors nyhedsbrev Vi er en del af VetFamily, som står bag Netdyredoktor. Få nyheder om kæledyrs sundhed, symptomer og behandling.

Du modtager faglig information, tips og tricks og gode tilbud 2-4 gange om måneden. Nye abonnenter får en rabatkode på 10% til webshoppen.